Sandheden er som en skarpsleben diamant. For hver gang du skifter fokus, får du et nyt glimt af sandheden - og alle disse glimt udgør helheden.
Linnea - Sfinx i Valby
søndag den 15. februar 2009
onsdag den 11. februar 2009
Etik Dyrevelfærd og Samvittigheden
Operation X, et forbrugerorienteret fjernsynsprogram med oplysninger om, hvilken kvalitet varerne har i forhold til deres pris, har vist en udsendelse om kyllingefileters vandindhold "De pumpede Kyllinger". I denne forbindelse kunne seeren få et indblik i varens tilblivelse fra hønsehus til bord. D.v.s. et hønsehus har kyllingerne aldrig set. For mig at se begynder kyllingernes liv i et torturkammer og for de fleste ender livet også der.
Det er ikke naturen, men videnskaben, der er indblandet i kyllingernes eksistens. Man har genmanipuleret fostrene, så man hurtig og effektiv kan dele dem i egnede og uegnede. Forskellen er "kønsvisende" farver - hunnerne er gule, hannerne brune. Hannerne er de uegnede og dermed dømt til at blive gasset. Alle hunnerne bliver hængt på et roterende samlebånd, vaccineret og fyldt i kasser, tæt stuvet sammen, som bliver stablet ovenpå hinanden. 60 procent bliver til burhøns og får et kummerligt liv i små bure, siddende tæt sammen med andre på trådnet - uden nogensinde at se dagslys i deres etårige liv. Så kommer "Chickpulpmaskinen" og gør en ende på deres liv ved kvælning med kuldioxyd - hvorefter kyllingerne kører videre på et transportbånd til en kødhakker, som producerer minkfoder.
Da journalisten spurgte, om dyrene kunne mærke noget, sagde producenten, at alle produktionsformer er godkendt (som senere i udsendelsen blev bekræftet af formanden for Etisk Råd) og at det er et følelsesmæssigt spørgsmål om man kan lide det.
Det er uhensigtsmæssigt at vise medfølelse for produktionsdyr i et industrisamfund, hvor konkurrence, effektivitet og kapitalforøgelse har høj prioritet. Og da ordet samvittighed er udgået af sproget de senere år, er der kun ganske få idealistiske organisationer, der taler dyrenes sag.
Når neurobiologien som "ny religion" frakender mennesket en sjæl og dermed forkaster hele det grundlag, vores etiske udvikling hviler på i europæisk kultur siden oldtiden, får vi et problem i forhold til vores medskabninger. Vi begynder at betragte dem som rene forbrugsvarer, som det er tilladt at påføre smerter. Da vi selv har afskåret os fra medfølelse og samvittighed, stiller vi os ikke engang det spørgsmål, om det i sidste instans ikke er os selv vi skader.
En lille solstrålehistorie fra min egen verden. For 13 år siden blev en nyudklækket fugleunge taget ud af sin rede af en rovfugl, fløjet til Odense fra Glamsbjerg og tabt i min have. Her sad katten Roberta på lur, fik øje på den nøgne fugl og proppede den i munden. Fuglen skræppede i panisk rædsel, men var uskadt, da jeg fjernede den fra kattens gab. Fuglen blev sat i et fuglebur og begyndte at vokse, fik en smuk blåsort fjerdragt og en stolt hanekam. Kylle var meget renlig, brød sig ikke om lugtende hønsemøg i sit bur (hævnede sig ved at hakke mig i foden) og han elskede at sidde i sofaen ved siden af kattene og se fjernsyn sammen med os. Desværre fik vi et problem, da han af lutter livsglæde begyndte at gale om morgenen. Heldigvis fandt vi ud af, hvor han kom fra. Vi mindes stadig med glæde de timer, vi har tilbragt i Kylles selskab.
Det undrer mig, når mennesker udtrykker irritation over vindens susen i møllevinger, kirkeklokkers kimen til gudstjeneste og hanegal ved daggry. Jeg har på fornemmelsen, at det er en fortælling om menneskers stressede hverdag med mange indtryk, der genspejler en indre tilstand af manglende harmoni. Hvordan kan vi genoprette balancen mellem natur og kultur?
Det er ikke naturen, men videnskaben, der er indblandet i kyllingernes eksistens. Man har genmanipuleret fostrene, så man hurtig og effektiv kan dele dem i egnede og uegnede. Forskellen er "kønsvisende" farver - hunnerne er gule, hannerne brune. Hannerne er de uegnede og dermed dømt til at blive gasset. Alle hunnerne bliver hængt på et roterende samlebånd, vaccineret og fyldt i kasser, tæt stuvet sammen, som bliver stablet ovenpå hinanden. 60 procent bliver til burhøns og får et kummerligt liv i små bure, siddende tæt sammen med andre på trådnet - uden nogensinde at se dagslys i deres etårige liv. Så kommer "Chickpulpmaskinen" og gør en ende på deres liv ved kvælning med kuldioxyd - hvorefter kyllingerne kører videre på et transportbånd til en kødhakker, som producerer minkfoder.
Da journalisten spurgte, om dyrene kunne mærke noget, sagde producenten, at alle produktionsformer er godkendt (som senere i udsendelsen blev bekræftet af formanden for Etisk Råd) og at det er et følelsesmæssigt spørgsmål om man kan lide det.
Det er uhensigtsmæssigt at vise medfølelse for produktionsdyr i et industrisamfund, hvor konkurrence, effektivitet og kapitalforøgelse har høj prioritet. Og da ordet samvittighed er udgået af sproget de senere år, er der kun ganske få idealistiske organisationer, der taler dyrenes sag.
Når neurobiologien som "ny religion" frakender mennesket en sjæl og dermed forkaster hele det grundlag, vores etiske udvikling hviler på i europæisk kultur siden oldtiden, får vi et problem i forhold til vores medskabninger. Vi begynder at betragte dem som rene forbrugsvarer, som det er tilladt at påføre smerter. Da vi selv har afskåret os fra medfølelse og samvittighed, stiller vi os ikke engang det spørgsmål, om det i sidste instans ikke er os selv vi skader.
En lille solstrålehistorie fra min egen verden. For 13 år siden blev en nyudklækket fugleunge taget ud af sin rede af en rovfugl, fløjet til Odense fra Glamsbjerg og tabt i min have. Her sad katten Roberta på lur, fik øje på den nøgne fugl og proppede den i munden. Fuglen skræppede i panisk rædsel, men var uskadt, da jeg fjernede den fra kattens gab. Fuglen blev sat i et fuglebur og begyndte at vokse, fik en smuk blåsort fjerdragt og en stolt hanekam. Kylle var meget renlig, brød sig ikke om lugtende hønsemøg i sit bur (hævnede sig ved at hakke mig i foden) og han elskede at sidde i sofaen ved siden af kattene og se fjernsyn sammen med os. Desværre fik vi et problem, da han af lutter livsglæde begyndte at gale om morgenen. Heldigvis fandt vi ud af, hvor han kom fra. Vi mindes stadig med glæde de timer, vi har tilbragt i Kylles selskab.
Det undrer mig, når mennesker udtrykker irritation over vindens susen i møllevinger, kirkeklokkers kimen til gudstjeneste og hanegal ved daggry. Jeg har på fornemmelsen, at det er en fortælling om menneskers stressede hverdag med mange indtryk, der genspejler en indre tilstand af manglende harmoni. Hvordan kan vi genoprette balancen mellem natur og kultur?
lørdag den 24. januar 2009
Sfinxéns Drøm
Foran en lang snavset mur med trådhegn står en lille pige i hvid kjole.
På muren hænger der i flere rækker blødende keramiske hoveder.
De er halshugget og ser på afstand meget nøgne og hudløse ud, som om huden er krænget af dem.
Hele scenariet leder tanken hen på et slagteri - eller torturkammer.
Der står mænd og skyder på dem.
Hver gang mændene rammer, hovederne går i stykkerog falder ned med en dump lyd, jubler mændene og den lille pige græder.
På muren hænger der i flere rækker blødende keramiske hoveder.
De er halshugget og ser på afstand meget nøgne og hudløse ud, som om huden er krænget af dem.
Hele scenariet leder tanken hen på et slagteri - eller torturkammer.
Der står mænd og skyder på dem.
Hver gang mændene rammer, hovederne går i stykkerog falder ned med en dump lyd, jubler mændene og den lille pige græder.
Medeas Monolog
Af alle skabninger er kvinden nok den mest ynkværdige. Først køber vi en mand til alt for stor en pris, og så betragter vi ham straks som vores herre - føjer spot til skade. Ikke nok med det: først nu besvares det betydningsfuldeste af alle spørgsmål: er han dårlig eller god at være gift med. At blive skilt fra manden er en utilbørlighed. At nægte manden noget en umulighed. Og hvis man kommer til et fremmed land, hvor alt går anderledes til, så skal man nærmest have profetisk indsigt for at gætte mandens vaner. Ofre skal der til. Men hvis det lykkes, hvis vi opnår at han bliver i ægteskabet og med glæde trækker læsset, så er livet godt. Hvis ikke, så er døden bedre! Dertil kommer, at hvis manden keder sig derhjemme, kan han uden videre gå ud og glemme alt i selskab med en ven. Vi kvinder har kun en at snakke med om det der sker. Så siger de, vi er i sikkerhed i hjemmet, mens de selv må gå i krig. De tåber! nej, jeg ville afgjort hellere gå med i tre af deres slags end føde et af deres børn.
tekst: Jens Vind
Medeas stemme taler henover århundrederne og er stadig aktuel for mange kvinder i verden - med omskæring, stening, buret "Burka" etc.
tekst: Jens Vind
Medeas stemme taler henover århundrederne og er stadig aktuel for mange kvinder i verden - med omskæring, stening, buret "Burka" etc.
Om Følelser - Israel og Hamas
Det handler om at komme i kontakt med sine følelser, lære dem at kende, og dermed få viden, udfra hvilke kriterier man træffer sine beslutninger.
I midten af firserne var jeg den eneste tilmeldte til et kursus om følelser på Odense Universitet.
Det er tankevækkende, da de største beslutninger, man tager, er forbundet med følelsesmæssige reaktioner - også når man går i krig.
Hvis mennesker forestiller sig, lever sig ind i og føler, hvad krig er - ville mange nok finde andre alternativer. Udtrykket "at kæmpe for freden" er det dårligst valgte udgangspunkt.
I midten af firserne var jeg den eneste tilmeldte til et kursus om følelser på Odense Universitet.
Det er tankevækkende, da de største beslutninger, man tager, er forbundet med følelsesmæssige reaktioner - også når man går i krig.
Hvis mennesker forestiller sig, lever sig ind i og føler, hvad krig er - ville mange nok finde andre alternativer. Udtrykket "at kæmpe for freden" er det dårligst valgte udgangspunkt.
fredag den 23. januar 2009
Forventningens Glæde
en mandag i regnvejr
på lyshøjgårdsalle´
tre paraplyer på vej
til stationen
agnes er på besøg
vi skal på udflugt
udenfor togvinduerne
blomstrer jasmin og hyld
vi sidder tavse
det meste af tiden
indadvendt i egne tanker
på en våd fodboldbane
ved svanemøllen
løber raske drenge
i hinandens fodspor
en hjemløs tilbyder
en hurtig avis
inden han står af
i hellerup
toget venter i øjeblikket
på signal til videre kørsel
siger en kvindestemme
i højtaleren
agnes siger "ikke noget"
hun gider ikke gentage
ryster lidt med hovedet
får et særligt blik
i øjnene og skrå rynker
i panden
hun sidder på den forkerte side
af mit hoved
vi står af i lyngby
her lugter af grillbar og kebab
vi går forbi kvinder
med korte nederdele
blævrende maveskind
og store ørenringe
og mænd med hænder
der holder om mobiltelefoner
vi er på vej til frokost
hos store agnes
som lille agnes
er opkaldt efter
et veldækket bord
med alt godt fra havet
venter på os
katten sidder med til bords
oven på tepotten
hun har købt fiberbrød
i helsebutikken
fordi hun skal tabe sig
der skal meget spyt
til at opløse brødet
og ost til for smagens skyld
men det er sundt siger hun
efter frokosten vil vi sejle
med baadfarten til furesøen
på vejen er to biler
ved at støde sammen
bremserne hviner
der er to cm imellem dem
da de standser
det regner i vandet
store ringe breder sig
under anløbsbroen
vi står og venter længe
inden det går op for os
at båden aldrig sejler
om mandagen
på lyshøjgårdsalle´
tre paraplyer på vej
til stationen
agnes er på besøg
vi skal på udflugt
udenfor togvinduerne
blomstrer jasmin og hyld
vi sidder tavse
det meste af tiden
indadvendt i egne tanker
på en våd fodboldbane
ved svanemøllen
løber raske drenge
i hinandens fodspor
en hjemløs tilbyder
en hurtig avis
inden han står af
i hellerup
toget venter i øjeblikket
på signal til videre kørsel
siger en kvindestemme
i højtaleren
agnes siger "ikke noget"
hun gider ikke gentage
ryster lidt med hovedet
får et særligt blik
i øjnene og skrå rynker
i panden
hun sidder på den forkerte side
af mit hoved
vi står af i lyngby
her lugter af grillbar og kebab
vi går forbi kvinder
med korte nederdele
blævrende maveskind
og store ørenringe
og mænd med hænder
der holder om mobiltelefoner
vi er på vej til frokost
hos store agnes
som lille agnes
er opkaldt efter
et veldækket bord
med alt godt fra havet
venter på os
katten sidder med til bords
oven på tepotten
hun har købt fiberbrød
i helsebutikken
fordi hun skal tabe sig
der skal meget spyt
til at opløse brødet
og ost til for smagens skyld
men det er sundt siger hun
efter frokosten vil vi sejle
med baadfarten til furesøen
på vejen er to biler
ved at støde sammen
bremserne hviner
der er to cm imellem dem
da de standser
det regner i vandet
store ringe breder sig
under anløbsbroen
vi står og venter længe
inden det går op for os
at båden aldrig sejler
om mandagen
onsdag den 21. januar 2009
Udenfor Tiden
I en lille by i ukraine
går livet sin vante gang
tiden er stadig fortid
for de fleste
men nogle har regnet
sig frem til
at byen ligger
på de koordinater
der udnævner stedet
til europæisk centrum
man har sat et mærke
for at fremme turismen
og indført
mellemeuropæisk tid
som er to timer
foran den lokale
en mand siger
lakonisk
det er lige meget
om man lever
efter den ene
eller den anden tid
når man ikke
har noget arbejde
en anden er
mere fortrøstningsfuld
han tror på fremtiden
og har sat en elg
ved vejen
for at gøre opmærksom
på sin forretning
det mølædte dyr
hænger
med sit udstoppede hoved
og kigger
med blændede øjne
ned i den støvede vej
i samme by
sidder en kvinde
i aviskiosken
og sælger aviser
hun har læst alle nyheder
og genfortæller
historier der gyser
om en kvinde
som har hugget
sin mand
i små stykker
med en økse
han blev fundet i floden
to unge geologer
er dukket op
med måleudstyr
for at bekræfte
koordinaternes eksistens
de leder længe
omkring stedet
hvor mærket er sat
men finder dem ikke
og forsvinder
ind i buskadset.
går livet sin vante gang
tiden er stadig fortid
for de fleste
men nogle har regnet
sig frem til
at byen ligger
på de koordinater
der udnævner stedet
til europæisk centrum
man har sat et mærke
for at fremme turismen
og indført
mellemeuropæisk tid
som er to timer
foran den lokale
en mand siger
lakonisk
det er lige meget
om man lever
efter den ene
eller den anden tid
når man ikke
har noget arbejde
en anden er
mere fortrøstningsfuld
han tror på fremtiden
og har sat en elg
ved vejen
for at gøre opmærksom
på sin forretning
det mølædte dyr
hænger
med sit udstoppede hoved
og kigger
med blændede øjne
ned i den støvede vej
i samme by
sidder en kvinde
i aviskiosken
og sælger aviser
hun har læst alle nyheder
og genfortæller
historier der gyser
om en kvinde
som har hugget
sin mand
i små stykker
med en økse
han blev fundet i floden
to unge geologer
er dukket op
med måleudstyr
for at bekræfte
koordinaternes eksistens
de leder længe
omkring stedet
hvor mærket er sat
men finder dem ikke
og forsvinder
ind i buskadset.
Abonner på:
Opslag (Atom)