Medeas Monolog

Af alle skabninger er kvinden nok den mest ynkværdige. Først køber vi en mand til alt for stor en pris, og så betragter vi ham straks som vores herre - føjer spot til skade. Ikke nok med det: først nu besvares det betydningsfuldeste af alle spørgsmål: er han dårlig eller god at være gift med. At blive skilt fra manden er en utilbørlighed. At nægte manden noget en umulighed. Og hvis man kommer til et fremmed land, hvor alt går anderledes til, så skal man nærmest have profetisk indsigt for at gætte mandens vaner. Ofre skal der til. Men hvis det lykkes, hvis vi opnår at han bliver i ægteskabet og med glæde trækker læsset, så er livet godt. Hvis ikke, så er døden bedre! Dertil kommer, at hvis manden keder sig derhjemme, kan han uden videre gå ud og glemme alt i selskab med en ven. Vi kvinder har kun en at snakke med om det der sker. Så siger de, vi er i sikkerhed i hjemmet, mens de selv må gå i krig. De tåber! nej, jeg ville afgjort hellere gå med i tre af deres slags end føde et af deres børn.
tekst: Jens Vind

Medeas stemme taler henover århundrederne og er stadig aktuel for mange kvinder i verden - med omskæring, stening, buret "Burka" etc.