Om Tiden

Skoletid, tetid, sengetid, spisetid. Alle begreber som sværmer om ordet "tid".Tiden er en forunderlig og mærkelig ting. Jeg kan ikke røre ved den, jeg kan ikke se den, men dog ved jeg, at den befinder sig rundt om mig hele tiden.
Tiden kan være god, kan også være dårlig, men uanset om vi oplever den som god eller dårlig, vil den altid være her. Altid være her til at give gode stunder, give dårlige stunder.
Som lille havde jeg ingen bekymringer om tiden. Den var der bare. Den fortalte mig, når jeg skulle i seng, når jeg skulle op, og den fortalte mig generelt, hvornår jeg skulle hvad. Men som man udvikler sig på livets sti, bliver tiden en mere og mere pressende faktor i hverdagen. Den bliver til en tidevandsbølge, som følger en, til man enten bliver opslugt af den, eller man skulle være så heldig, at krybe i skjul i et sikkert gemmested.
Kloge mennesker siger, at kedsomheden er en behagelig faktor ved tiden, for i kedsomheden bliver ideer født. Men desværre har jeg ikke tid til at kede mig. Pligter skal gøres, lektier skal laves, vennerne skal passes. Og imellem alt det skulle der altså være tid til at kede sig? Ikke i min verden.
Jeg fik i en tidlig alder min personlige "tidshjælper" uret. Uret hjalp mig med at finde svar på tidens gåder. Hjalp mig med at finde rundt i tidens labyrint, og nu er uret blevet et fast inventar i min hverdag. Den støtter mig i min søgen efter forklaringerne på tidens forunderlige indvirkning på mit liv.
Jeg havde en ide lige før, men nu slap den fra mig. Den forsvandt som solen fra en skyfri himmel ind i tidens svært gennemtrængelige net. Der ligger den nu og venter på at blive samlet op af den næste, som finder tid til at stoppe op og begive sig ind i tiden for at finde noget glemt eller uopdaget.
"Tidens Tegn", tegn, der kommer med tiden. Alle væsner, planter, ting, får "tegn" med tiden, men selve tiden vil altid være den samme. Den bliver ældre, mens jeg sidder og skriver her, den bliver ældre, når jeg kigger ud af mit vindue, men den vil altid være den samme. Have samme magt over mig og alle andre på denne jord og alle andre stedet i universet.
Jeg hørte engang denne gåde: "Hvad er det, der først går på 4 ben, så 2 ben og til sidst 3 ben?" (citat efter Sfinxen, Linnea) Mennesket . . . Igennem livet udvikler vi os med tiden. Vi udvikler vores krop, vores hjerne, vores følelser. Alt dette ville ikke være muligt, hvis vi ikke havde tiden til at vise os vej gennem livet. Vise os, hvornår det startede, hvornår der ikke var mere tilbage, hvornår det er slut.
Hvis det ikke var for tiden, ville jeg ikke sidde her i dag. Jeg ville ikke kunne løbe rundt og spille fodbold, jeg ville ikke kunne være sammen med mine venner. Hvis det ikke var for tiden, ville jorden aldrig være blevet til . Universet ville aldrig være blevet skabt. Intet ville være som det er idag.
Tit tænker jeg på, hvordan det var gået mig, for mine nærmeste og for mine venner, hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og ændre mine handlinger. Ændre mine fejltrin, som jeg har begået igennem mit forholdsvis korte liv.
Hvad ville jeg lave idag, i dette sekund, hvis jeg havde husket mit gymnastiktøj engang i 1. klasse. Havde jeg siddet her i dag i mit røde tøj? Havde jeg spillet fodbold med mine venner? Havde jeg været i skole? Spørgsmål, som tit forfølger mig, når jeg får tid til at tænke over dem, men som jeg nok aldrig får svar på.
Tiden bliver skabt og ændret med tiden. Evolution kaldes det. Alt har været igennem en evolution. Alle dyr, alle træer, alle planter har oplevet evolutionen. Har oplevet at udvikle sine instinkter og sine kropsformer. Alt dette sker kun, og kun, på grund af tidens indvirken på alles liv.
Tiden er magtfuld, meget magtfuld, man kan ikke bekæmpe den, som man kan med alle andre magtfulde ting. Jeg kan intet gøre for at stoppe tiden i at gå sin gang. Ingen kan stoppe tiden i at gå sin gang. Det eneste, der kan stoppe tiden i at gå, er den selv.
Ting tager tid, får jeg tit at vide. Men hvor lang tid tager en ting? Det er der ingen der ved. Kun tiden selv, for ingen kan bestemme, hvor lang tid en ting skal tage . . .
Det kan kun tiden selv.
Pelle - 14 år - Linneas barnebarn