I en lille by i ukraine
går livet sin vante gang
tiden er stadig fortid
for de fleste
men nogle har regnet
sig frem til
at byen ligger
på de koordinater
der udnævner stedet
til europæisk centrum
man har sat et mærke
for at fremme turismen
og indført
mellemeuropæisk tid
som er to timer
foran den lokale
en mand siger
lakonisk
det er lige meget
om man lever
efter den ene
eller den anden tid
når man ikke
har noget arbejde
en anden er
mere fortrøstningsfuld
han tror på fremtiden
og har sat en elg
ved vejen
for at gøre opmærksom
på sin forretning
det mølædte dyr
hænger
med sit udstoppede hoved
og kigger
med blændede øjne
ned i den støvede vej
i samme by
sidder en kvinde
i aviskiosken
og sælger aviser
hun har læst alle nyheder
og genfortæller
historier der gyser
om en kvinde
som har hugget
sin mand
i små stykker
med en økse
han blev fundet i floden
to unge geologer
er dukket op
med måleudstyr
for at bekræfte
koordinaternes eksistens
de leder længe
omkring stedet
hvor mærket er sat
men finder dem ikke
og forsvinder
ind i buskadset.
onsdag den 21. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar